Jyllandsstævne 2018

Dette års Jyllandsstævne kommer til at foregå i Aarhus. 
Det er AarhusVideo&fotoklub, der sammen med Video Klubben Klostergade vil stå for arrangementet.

Mere info klik her

Konkurrenceregler
gældende fra 15. marts 2016

REGLER FOR DELTAGELSE I JYLLANDSSTÆVNET
• Stævnet afholdes den sidste søndag i oktober.
• Stævnet er forbeholdt de sammensluttede klubbers medlemmer samt medlemmer af Sjællandsstævne klubberne som gæster.
• Kun amatørproduktioner lavet af klubmedlemmer kan deltage.
• Både enkeltmands-, gruppe- og klubproduktioner kan deltage.
• Et klubmedlem kan deltage med en film i hver kategori.
• En produktion kan kun deltage i Jyllandsstævnet èn gang.
• Max. Spilletid er 10 min.
• Film kan afleveres til Jyllandsstævnet på USBstik. Formatet er op til den,
der afleverer; filmen skal bare kunne afspilles på en computer med VLCplayer i standardudgave.
• Hver klub kopierer ’sine’ film sammen på et USBstik eller en harddisk, som afleveres til den arrangerende klub.
Den arrangerende klub foreviser filmene for dommerne, nummererer dem i den rækkefølge, de skal vises ved stævnet og kopierer dem sammen på de afleverede harddiske til klubberne.
• Film-Tilmeldingsskema udfyldes med filmtitel, producent, egen el. gruppe- produktion, filmformat, filtype (inden for det vedtagne), og spilletid.
• Filmene skal, sammen med tilmeldingsskemaerne og stævnegebyrer fremsendes samlet af klubberne og være den arrangerende klub i hænde senest 23 dage før den valgte stævnedato.
• Den arrangerende klub finder mindst 3 dommere. Dommerne må ikke være medlem af en Jyllandsstævneklub.
• Der uddeles 1., 2. og 3. præmie til de af dommerne valgte film samt vandrepokal til nr. 1. Dommerne kan derudover tildele en film diplom.
• Dommerne giver kommentarer til alle de deltagende film.
• Herudover gives en præmie til den film publikum på stævnedagen vælger som stævnets bedste.

 

Jan Omøe vinder af Jyllandsstævnet 2015
Jan Omøe vinder af Jyllandsstævnet 2015