Filmen er produceret og editeret af Kjeld Jensen
Der iøvrigt også var dommer/underviser og diplom overrækker.

 

Historien om klubben

smalfilm
Ja, de der er gamle nok, kan huske, at det er strimler med huller i kanten. Måske nok et lidt gammeldags fænomen, men alligevel er det forløberen og basis for videoamatørens virke i dag. Amatørfilmens guldalder her i Danmark startede helt tilbage i begyndelsen af 1940-erne, hvor betingelserne for amatørfilmproduktion var særdeles svære. På grund af krigen havde fotohandlerne uhyre få kameraer og gengivere stående på hylderne, og råfilm var i den grad en mangelvare. Man måtte simpelthen skrives op for at komme i betragtning ved næste leverance hos fotohandleren!
 Selv efter krigen var der stor knaphed på de eftertragtede tekniske vidundere til vor dejlige hobby. Entusiasmen for amatørfilmen var dengang så udtalt, at de første smalfilmklubber i Danmark så dagens lys i 1942-43, og glæden over befrielsen i maj 1945 fik en håndfuld initiativrige Århus-folk til at sammenkalde til en stiftende generalforsamling d. 18. oktober 1945, som blev starten på vor egen hæderkronede klub. I 1954 var der en stagnation i klubbens aktiviteter, hvor klubben faktisk lå stille, indtil en energisk filmamatør – klubbens senere mangeårige formand S. Lai Andersen – fik gang i sagerne igen.
27989
Århus Smalfilmklub præmiering af film om Århus.
Hovedbiblioteket i Mølleparken
Århus Smalfilmklub har gennem de mange år afviklet sine mødeaktiviteter mange forskellige steder i byen: Hotel Royal, Missionshotellet Ansgar, Tjenestemændenes Boligforening på Neptunvej, Civilforsvarsskolen på Viborgvej, Hasle Skole, og endelig fik vi i sommeren 1975 ved en særdeles kvik indsats fra klubbens daværende kasserer Flemming Jensen mulighed for at rykke ind i de nuværende hyggelige og rummelige lokaler på 1. sal i Østergade 30, hvor vi oven i købet fik lov til at indrette eget aflåseligt operatørrum – et kæmpeplus!!
Navneændringen til ”Århus Amatør Film & Videoklub” skete i 2001, idet vi selvfølgelig har taget ”det nye medie – videoen” under vingerne! Vores gamle klub er den tredjeældste amatørfilmklub i Danmark, og til forskel fra mange andre klubber, som i tidens løb er nedlagt, er vi stolte af at være ”still going strong”!
I 2005 fejrede vi vores 60 års fødselsdag, og vi kan vist godt tillade os at kalde det en milepæl i klubbens historie.
I 2010 skiftede klubben navn til Århus Videoklub.Mange af klubbens medlemmer optog film i HD kvalitet og brændte film på Blu-ray skiver. Klubbens medlemmer havde mange af deres film på internettet.
De nye tider blev derfor markeret med en forenkling af navnet og en fornyelse af klubbens hjemmesider.Åbner hjemmesiden aarhusvideo.dk op
 
 
Januar 2012 flyttede klubben fra Østergade til Lokalcenter, Carl Blochs Gade 30.
I 2015 fyldte klubben 70 og vi kan med stolthed sige, at vi stadigvæk er i gang.
Og samme år vandt vi Jyllandsstævnet i klubfilm.
AVM lavede en fin artikel omkring stævnet. Den kan læses her.
1 pladsen løb Jan Omøe med.
Herunder vises anden pladsen, som Palle Hansen fik vist på TV2 Østjylland.

Læs artiklen på Tv2Østjylland her
I februar 2016 fik klubben endnu engang et nyt navn.  "Aarhus video&fotoklub".  Villy Jørgensen fik den idé at mødes og lege med billeder, så deraf slutnavnet fotoklub.
Vi håber vor historie giver inspiration til en fortsat levende indsats for at videreføre et spændende og sjovt virke i
Aarhus video&fotoklub.
August 2016 flyttede klubben fra Lokalcenter, Carl Blochs Gade 30. til nye lokaler i Lokalcenter Trøjborg
Kirkegårdsvej 53.  (Lille Sal - videoklubben) & (Lokale 4.3 - Fotoklubben).  Lokalcenter Trøjborg Kirkegårdsvej 53 8000 Aarhus C

 

En hjemmeside om en af stifterne til Århus Smalfilmklub.

Title: Bødkeren med stifter af Århus smalfilmsklub